Ukulele-forstærkere: mikrofoner, pickups, effektpedaler

Ukulele-forstærkere: hvorfor standardudstyr ofte skuffer

En ukulele stiller andre krav til forstærkning end en akustisk stålstrengsguitar. Klangkassen er mindre, strengene i nylon eller fluorcarbon svinger med lavere amplitude end en stålstreng, og det brugbare frekvensområde på en sopran- eller koncertukulele ligger overvejende i diskanten. Et billigt piezo-element, designet til guitar, forstærker netop dette bånd og gør lyden tynd og hård. At kende disse begrænsninger, før man vælger forstærker eller pickup, sparer både penge og en dårlig lydoplevelse på scenen.

Undersaddle-piezo, kontaktmikrofon eller kondensatormikrofon

Tre metoder dominerer markedet for mikrofoner og pickups til ukulele, og de har hver deres kompromis mellem lydkvalitet, feedback-modstand og pris.

Undersaddle-piezo-pickup: udbredt, men hård i toppen

Piezo-elementet under stolens sadel er standardløsningen på elektroakustiske ukuleler i lavere og mellemste prisklasse. Fordelen er en høj modstand mod feedback ved høj lydstyrke på scenen. Ulempen er, at elementet primært opfanger vibrationer fra stolen frem for klangbundens resonans, hvilket giver den plastiske lyd i diskanten. En aktiv forforstærker med parametrisk equalizer, som Fishman Presys Blend eller Shadow SH-405, kan dæmpe båndet omkring 2-5 kHz og reducere hårdheden.

Kontaktmikrofon på klangbordet: mere naturlig gengivelse

Kontaktmikrofoner som K&K Sound Uke Pure eller LR Baggs Anthem Tru-Mic limes fast på klangbordet og opfanger instrumentets faktiske resonans. Lyden er mærkbart mere naturlig end en undersaddle-piezo, især på en koncert- eller tenorukulele i massivt mahogni eller koa. Til gengæld øges følsomheden over for feedback ved høj lydstyrke, og på en sopranukulele begrænser den lille klangbundflade, hvor meget signal sensoren kan levere.

Kondensatormikrofon til studieoptagelse

Ved optagelse i studie giver en kondensatormikrofon med lille membran, placeret 20-30 cm fra overgangen mellem klangbund og hals, et mere trofast resultat end noget indbygget pickupsystem. Rode NT5, AKG C451B og DPA 4099 er almindelige valg. Metoden kræver et lydkort med en god forforstærker og erfaring med mikrofonplacering, men den ændrer ikke instrumentets klangfarve, sådan som en pickup uundgåeligt gør.

Akustiske forstærkere til ukulele: indgangsimpedansen afgør lyden

Et teknisk punkt, der ofte overses ved køb: en passiv piezo-sensor har en udgangsimpedans, der typisk overstiger 10 MΩ, mens en almindelig guitarforstærker har en indgangsimpedans omkring 1 MΩ. Forbindes de to, dæmpes baslejet, og lyden bliver stiv og kantet. Forstærkere bygget til strengeinstrumenter uden elektrisk pickup, som Fishman Loudbox Mini (60 W, 8 kg), AER Compact 60 eller Schertler DAVID, har højimpedansindgange, der respekterer sensorens signal og bevarer basresponsen fra en tenor- eller barytonukulele. Har instrumentet en indbygget aktiv forforstærker med 9V-batteri, forsvinder problemet, og signalet kan sendes til en almindelig jackindgang, et PA-anlæg eller en DI-kanal på et mixerpult.

• Lejlighedsvis scenebrug: kompakt akustisk forstærker på 40-60 W med højimpedansindgang og monitorretur, fx Fishman Loudbox Mini eller Boss Acoustic Singer Live LT
• Studieoptagelse: lydinterface med to indgange, fx Focusrite Scarlett 2i2, kombineret med en kondensatormikrofon med lille membran, uden forstærker i signalkæden
• Fast liveopsætning: aktivt DI-system som Radial PZ-Pre eller LR Baggs Para DI tilsluttet mixerpult og en dedikeret monitor

Effektpedaler til ukulele: reverb, delay og looper virker, distortion gør ikke

Ukulelen reagerer anderledes på effekter end en elguitar. Distortion og overdrive lyder sjældent musikalsk på nylonstrenge, fordi der mangler de lave harmoniske, som effekten er designet til at forvrænge. Tre effekttyper passer derimod naturligt til instrumentet: reverb af typen spring eller room i moderate mængder, delay indstillet til kvarter- eller punkteret ottendedelsnode til fingerpicking, og en let chorus, der giver en sopranukulele mere fylde uden at sløre artikulationen. Kompakte pedaler som TC Electronic Hall of Fame 2 eller Boss RV-6 til rumklang og TC Electronic Flashback 2 til delay dækker behovet uden et helt pedalboard. En looper som Boss RC-1 eller TC Electronic Ditto ændrer spillemåden for en solomusiker: arrangementer bygges lag for lag i realtid, og loopens præcision og hvor let den styres med foden bliver de afgørende valgkriterier. En ekstern forforstærker/equalizer i pedalform, som LR Baggs Venue DI eller Fishman Aura Spectrum, retter ofte mere op på en passiv piezo-pickups svagheder end valget af forstærker gør.

Sådan vælges udstyr efter brug: øvelse, scene eller optagelse

En koncertukulele med massiv fyrretop og en K&K Sound-pickup, tilsluttet en Fishman Loudbox Mini, rækker til en bar med hundrede gæster uden ekstra forstærkning – se modellerne under koncert- og tenorguitarer. Samme opsætning i en sal med to hundrede gæster og monitorer kræver et aktivt DI-system til mixerpulten. En sopranukulele i lamineret lind med et indbygget plastik-piezo, se udvalget under sopranerne, når sjældent et tilfredsstillende resultat i disse sammenhænge, uanset hvor meget equalizeren skrues på – instrumentets akustik sætter grænsen for, hvad forstærkningen kan levere. Det samme gælder en barytonukulele, se baritonerne, hvor det dybere frekvensområde stiller endnu større krav til forstærkerens indgangsimpedans. Kabler, batterier til aktive forforstærkere og andet tilbehør bør altid være med i tasken, før man tager ud til en spilning – et fladt 9V-batteri midt i en koncert kan ikke reddes af selv den bedste forforstærker.